Blomsterberg har ikke levet forgæves, disse brunkager er et must når julen nærmer sig. Jeg er FAN.
Luksusbrunkager
Udstyr
- 1 Røremaskine Eller en håndmixer, du kan også ælte det i hånden
- 1 termometer ( jeg tager den selv på fornemmelsen)
- 1 kasserolle Til at smelte smør, sirup og farin
- 1 bageplade med papir måske 2 eller 3 plader, alt efter hvor mange du bager på en gang
- 1 fad ca. 18 x 18 med lige sider Jeg har brugt et Pillivuyt fad, en anelse skrå sider men det gik fint.
- 1 bagepapir til indpakning, evt. viskestykke
Ingredienser
Tørvarer og krydderier
- 500 gram Hvedemel
- 250 gram Mørk farin
- 3 tsk. Stødt kanel
- 1 tsk. Stødt nellike
- 2 tsk. Stødt ingefær
- 1 tsk. Stødt Allehånde
- 25 gram Usaltede pistaciekerner passer med en lille pose
- 150 gram Smuttede mandler
- 2 tsk. Potaske
Det våde og fedtstof
- 1 spsk Koldt vand blandes med Potaske OBS på det
- 60 gram Syltet appelsin i tern Færdig købte
- 125 gram lys Sirup flydende
- 250 gram Lurpak el. vegansk smør
Sådan gør du
- Start med at afmåle alle ingredienser
- Smut mandlerne og lad dem køle af, mens du blander resten.Er de lidt modstridig kan du hælde en ny omgang kogende vand over og lade dem stå lidt igen, så plejer de at være mere medgørlige.
- Kom smør, sirup og farin i kasserollen og smelt det ved middel varme under omrøring, ( ca. 70 grader)Tag gryden af varmen.
- Rør nu POTASKE OG VAND sammen i en kop og tilføj det til den varme blanding.Jeg har før glemt det og det bliver ikke super godt, da det ikke rigtig bliver opløst i dejen.
- Bland kanel, nellike, ingefær og allehånde i hvedemelet i en skål. Tilsæt syltede appelsin, mandler og pistaciekerner.Fif, jeg blander det tørre inden jeg blander appelsin, mandler og pistaciekerner i, herved får du fordelt krydderierne lidt mere jævnt.
- Tilsæt tørblandingen til den varme blanding og ælt det kort sammen til en ensartet masse. Her kan du anvende røremaskine eller håndmixer. Det kan også gøres ved håndkraft 🙂
- Kom dejen i en firkantet /aflang beholder med lige sider ca. mål 18 x 18 cm.Læg bagepapir i, gerne så stort et stykke at det kan nå over fra begge sider, så det kan pakkes ind, når det skal hvile til dagen efter.Pres dejen ud så det går helt til kanten, ensartet i tykkelse og jævn overflade.Jeg bruger at vikle et viskestykke omkring og sætte til afkøling i alm. køkkentemperatur til dagen efter.
- Så skal der bages.Tag dejen ud af formen og skær på langs en passende bredde, ca. 2,5 -3 cm, og skær tynde og fine skiver og placer dem på bagepladen med bagepapir.Bag ved 180 grader i ca. 9-12 minutter ( varmluft)Lad dem køle af og opbevar dem i en dåse med tætsluttet låg.
- Se flere tips under noter 🙂